Film / nonfiktion

Faste balder & flotte lår


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2013

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 5. apr. 2013

Hvem vil ikke gerne have faste balder og flotte lår? Ifølge kassettens forside vil man ved at følge dvd'ens instruktioner kunne se resultater på få uger.

Tidsskriftet "I form" har lavet en række "bootcamp" dvd'er til træning hjemme i stuen, bl.a. Faste balder & flotte lår, som er tilrettelagt af bladets træningsekspert Michelle Kristensen. Selve programmet varer kun 20 min. og findes i to udgaver: en "almindelig" og en "light". I introduktionen vises 5 grundstillinger/øvelser: fodstilling, hvor man skal spænde, og hvor man skal placere vægten. Det almindelige program findes i to versioner: en med og en uden instruktioner. Nogle af øvelserne kræver håndvægte. Begge programmer giver modellen sved på panden, så nybegyndere skal ikke starte med at bygge formen op med denne film.

Vi har mange andre dvd'er, hvor man ved hjemmetræning kan opbygge formen, træne sig slank, få faste balder og sætte forbrændingen op, bl.a. Tight buns and killer legs, 2009, og Charlotte Bircow's bedste balder, 2005.

Man får 2 stk. 20 min's programmer til at opnå faste balder og flotte lår tilrettelagt af "I forms" træningsekspert. Det ser yderst effektivt ud, men er man nybegynder, skal man ikke starte her.