Film / nonfiktion

Barfodsgymnastik - bevægelse fra tå til top


Beskrivelse


Gymnastikprogram der dækker hele kroppen, men som hele tiden har udgangspunkt i fødderne. Man får styrket fødderne og træner føddernes naturlige reflekser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2014

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 23. jan. 2014

Grundlæggende er alt for mange af os for lidt opmærksomme på vores fødder, og det har Gotvedskolen tænkt sig at gøre noget ved med denne dvd. Dvd'en kan bruges af alle - privat og i grupper - som ønsker at styrke fødderne, genfinde reflekserne efter at fødderne måske har været spærret inde i sko i mange år og dermed også forbedre kropsholdningen.

Dvd'en er tilrettelagt og instrueret af Søren Ekman og Henriette Bolt, som begge er Gotved-uddannede bevægelsespædagoger. Øvelserne træner hele kroppen, men de tager hele tiden udgangspunkt i føddernes kontakt med gulvet, for at man får trænet føddernes naturlige reflekser, og dermed gør fødderne bedre egnede til at klare de daglige belastninger. Efter en række opvarmningsøvelser viser instruktørerne en lang række stående og siddende øvelser, og gennemfører man alle øvelser, vil alle muskler i kroppen være gennemarbejdet. Film og tekst foregår hele tiden i roligt tempo, og der er musik til mange af øvelserne, dels for at understøtte bevægelserne men også for at motivere, og for at man kan blive i øvelserne lidt længere.

Der findes ingen andre film med barfodsgymnastik.

Hvis man ønsker at sætte fødderne fri og træne føddernes naturlige reflekser, er man rigtig godt hjulpet med denne film. Øvelserne kan laves af alle overalt, bare man har lidt gulvplads.