Bøger / skønlitteratur / dramatik

Æblefugl : en sårbar komedie


Beskrivelse


Skuespil. To yngre veninder rydder op efter en afdød, ældre kvinde, som de holdt af. Under oprydningen mindes de den afdøde, deler hinandens længsler og frustrationer og tumler med meningen med livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2004

af

af

Torben Wendelboe

d. 17. feb. 2004

Trisse Gejl debuterede som dramatiker i 2003 med dette lille spil, der nu foreligger i bogform. Stykket handler om to yngre veninder, der rydder op efter en afdød ældre kvinde, de holdt af. Hendes liv endte i et langt, goldt ægteskab - og de to veninder er begge singler, tæt på de 40, stadig med drømmen om ægteskab i sig. Under oprydningen fortæller de dels om den afdøde og deler dels hinandens længsler og frustrationer. De får den idé at fuldende den afdødes liv ved at lægge hendes identitet ud på nettet, så hendes karakter bliver den madding, der faktisk ender i en date, som den ene af veninderne så lægger krop til i den afdødes sted. Det er godt og kvikt tænkt og gennemført. Stykkets gennemgående tema er, hvad livet og erindringen egentlig er. Er erindringen en opsamling af fakta, som man ikke selv har skabt? Eller er den mon ikke snarere som det hedder: "(...) den fortælling vi skaber om os selv"? Ved siden af den både sjove og alvorlige velfungerende dialog høres erindringer fra et liv i monologform. Trisse Gejl viser, at hun også mestrer dramatikken, så hun kan sagtens følge op på dette lille udspil.



Informationer og udgaver