En bog fuld af gode ideer til forskellige udendørslege. Hvorfor ikke male med vand, lave et naturarmbånd eller spille "levende" kroket. For dem der leder efter gode ideer, bedsteforældrene eller pædagogen.
"101 ting børn kan lave udenfor" beskriver en lang række aktiviteter der tager fra 10 minutter op til hele dagen. Aktiviteterne beskrives på dobbeltsider og indeholder en anvisning samt farvefotos så man ved præcist hvad der skal gøres. Bogen dækker alle årstider og de fleste aktiviteter kan udføres i al slags vejr. Aldersmæssigt fungere bogen fra ca. 3 år og opefter. Udgivet i softback kvalitet med store glittede sider.
En ganske underholdende aktivitetsbog der kan dække langt de flestes behov. Aktiviteterne er præsenteret på en letforståelig og underholdende måde, og teksten er flydende og præcis.
Udendørsaktiviteter og lege er altid efterspurgt, så for yderligere se Lege
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.