Bøger / faglitteratur til børn

Vulkaner


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Poul Wibbert Esberg

2007

Bogen angives at henvende sig til børn på 8-12 år, så for at holde det gode faglige niveau og samtidig sikre læsbarheden, er der sket en lille læseteknisk bearbejdelse, så sammensatte navneord og visse ord med præfikser er delt, dog uden at det sker konsekvent. Der er ikke tale om en decideret undervisningsbog, men den kan udmærket bruges i natur/teknikundervisningen.

Indholdet er det gængse, bl.a.: hvad er en vulkan, forskellige vulkantyper, ildringen, pladetektonik, afledte katastrofer, historiske og forhistoriske udbrud, hotspots og forskellige kendte vulkaner. Billedmaterialet består af udmærkede fotos, skematiske tegninger og enkle kort. Der er desuden diverse faktainserater.

Indholdsmæssigt ligner bogen mange andre bøger om emnet, men den knytter sig til en billedbog, Vulkanen viser tænder fra 2007, der bygger på en faktuel hændelse i forbindelse med Pinatubos udbrud i 1991. I børne- og skolebiblioteket er emnet dækket godt ind, således fx Vulkan i serien Naturens rasen fra 2006, som dog henvender sig til børn lige lidt ældre, dvs. fra 11-14 år.

En udmærket fagbog med kendt indhold, som fagligt er i orden og samtidig ret let at læse.