Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Visdommens vogter


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


For at forhindre den onde Tågeheks i at få Visdommens Sværd, må trunten Pil atter ud på en farefuld færd. Titti, Ulmus, Bukar og den rapkæftede allike, Olli er med. Men så opdager Pil at Titti er en forræder.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2002

af

af

Else Lerche

d. 15. mar. 2002

Trunten Pil, der i Den stjålne sten, 2000, vandt Fredsstenen tilbage til Grønnesø, må igen ud på en farefuld færd, nu for at sikre sig Visdommens Sværd til den ny Visdommens Vogter. Sammen med Ulmus, Titti og Bukar, hver repræsenterer de et af de fire folk omkring søen, og den rapkæftede allike, Olli, overvinder de Tågeheksen og vinder sværdet. I starten giver handlingen sig tid, men snart tager begivenhederne fart, og den ene spændende episode afløser den anden. Da sværdet synes vundet, indtræder endnu adskillige farefulde hændelser. Personerne er opdelt i gode og onde, men blandt de gode er der mange nuancer, man oplever bl.a. venskab, troskab, jalousi, mistro og forræderi. Det fortællende, varierede og nogle steder lyriske sprog er enkelt opbygget. Det fremmaler synlige landskaber og levende små personligheder. De små sære eksistensers særlige egenskaber aflæses af og til i dialogens udtryksform. Bente Bech illustrerede bind 1. Her illustrerer Emil Landgreen i en udtryksfuld streg der spiller fint op til teksten. Der er fire dobbeltsides i farve og mange mindre i s/h. Farveforsiden er dramatisk, og bagsideteksten er en fin indgang til bogen, der vil fascinere børn fra 5 år, og fra 9 år kan de læse den selv. Bogen kan godt stå alene.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2002

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 15. mar. 2002

Vi kender bogens eventyr/fantasy-univers fra Den stjålne sten(2000/38). Der er igen problemer omkring Grønnesø. Denne gang er Visdommens Vogter død. Det giver problemer, da alle fire slægter i samfundet gør krav på titlen. Men første skal Visdommens Sværd findes. Hovedpersonen Pil og hendes ven alliken Olli tager sammen med den lidt overbeskyttede Ulmus affære, og efter en farefuld aktion med spænding indtil det sidste, bliver alt igen fredeligt ved Grønnesø. Bogen har eventyrets elementer såsom de gode/de onde, de dumme/de kloge. Moralen er tydelig: Børnene er gennemgående klogere end de voksne, som bagtaler hinanden og strides! Der er en del dialog med mange skægge udbrud og spøjs ordstilling, som er med til at karakterisere personerne og vil fryde de 5-9årige - de yngste ved oplæsning, de ældste evt. ved selvlæsning. Bogen er - ud over fire utrolig flotte dobbeltsidede, farvelagte illustrationer - udstyret med sort/hvide stregtegninger. På indersiden af omslaget er et kort over bogens univers. Forsiden viser Pil og Ulmus i en situation fra deres farlige færd og angiver bogens stemning fint. Bogens undertitel Grønnesø 2 lægger op til en fortsættelse.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 18 (2002)

af

af

Solveig Andersen

Årg. 119, nr. 18 (2002)


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 4 (2005)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 4 (2005)