Bøger / faglitteratur / rejseførere

Vinveje i Frankrig


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 1999

af

af

Liselotte Henriksen

d. 9. nov. 1999

Travellers Wine Guide udkom på dansk i 1989 under titlen Vinrejseguide Frankrig (89/41). Den nye engelske udgave, A Travellers Wine Guide to France har på dansk ikke bare skiftet titel, men også forlag og oversætter. Sidetallet, disponeringen af siderne og størsteparten af billedstoffet er det samme, og teksten i mange afsnit, f.eks. om Alsace, er stort set uændret, bortset fra nuancer i oversættelsen. Andre afsnit, f.eks. om vinområderne ved Loire, er stærkt omarbejdede. Væsentligt for brugeren er det, at faktaoplysningere om de vinproducenter og -købmænd, man kan besøge på sine vinrejser er reviderede og opdaterede, bl.a. med e-post og www adresser. Bogens vinveje er ikke de Routes des vins, der findes overalt i Frankrig. Mindre og mere overskuelig, især i udvalget af besøgsadresser, end Johnson og Duijkers Vinrejsen til Frankrig (2. udg. 1999), som til gengæld fortæller om andre turistmål på vinrejsen.



Informationer og udgaver