Bøger / faglitteratur / håndbøger

Vin : genvej til vinens verden


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 1998

af

af

Liselotte Henriksen

d. 6. apr. 1998

Gitte Hindholm (Brugsens Bøger om Vin) har oversat og bearbejdet denne engelske introduktion til vinens verden for den helt forudsætningsløse, som her får gennemgået den allermest grundlæggende viden: Hvad er vin og hvordan fremstilles den, vinetiketternes oplysninger, de mest populære druetyper og de vine, der laves af dem, alverdens vinområder og deres kendteste vine og til slut 18 siders gode råd om vin til mad, vin på restaurant, opbevaring af vin mm., liste over vinudtryk, register, i alt 128 sider illustreret med enkelte stemningsfulde farvefotos, vignetter og kort over vinområder. Alt præsenteret i et enkelt sprog så selv den mest læseuvante kan følge med, i korte afsnit og med de mere specielle oplysninger anbragt i små inserater. Læseren får, som lovet, en genvej til vinens verden, og så heller ikke mere, men nok til at få lidt mere ud af pengene og til ikke at dumme sig i det gode selskab. Ligeså grundlæggende, men grundigere introduktioner får man i indledningerne til de tre bøger om vin for "dummies", mere specialiserede i f.eks. Jacqueline Jensens Vinskolen (1994) eller i Vin i hverdagen (1992).



Informationer og udgaver