Bøger / faglitteratur til børn

Vi ser på husdyr : en dyrebog for hele familien. Bind 2


Beskrivelse


Der fortælles om 15 nordiske husdyr, f.eks. hunde, høns, tamrener og bier. For hvert dyr er der et kort faktaafsnit, oplysninger om dyrets anvendelse før og nu samt mange farvefotografier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 1996

af

af

Ulla Møller

d. 29. nov. 1996

Husdyr er et populært emne. Her er en meget anvendelig titel. Med forskellige fotografers mange sjove, oplysende og teknisk fremragende farvefotografier kan bogen bruges som bladre- og samtalebog allerede fra 4 år. Det er som at gå rundt på et stort dyrskue. Med en på en gang letlæst og informativ tekst er bogen velegnet til selvstændig fordybelse eller opgaveløsning fra ca. 10 år. Udgangspunktet er traditionelle nordiske husdyr. Hunde, heste, køer, svin, rener, får og geder m.fl. Hvert dyr har sit afsnit, der placerer det historisk, fortæller om dets anvendelse før og nu og omtaler forskellige racer. Hovedvægten er lagt på de nationale arter, således beskrives fra Danmark bl.a. Frederiksborgeren, rød dansk malkerace, sortbroget dansk svin etc., mens andre racer er tilpasset forholdene i vore nabolande f.eks. den islandske hest, norsk skovkat, svensk gårdhund, visse fåreracer osv. Til hvert kapitel er tilknyttet et faktaafnit, der opsummerer det omtalte dyrs karakteriska. Bogen er aktuel i sit syn på dyrehold og fortæller bl.a. hvordan fåre- og gedehold her i landet ofte er på hobbybasis. Fremtidsperspektiv er der i omtalen af kalkuner og strudse, der næppe kan betragtes traditionelle nordiske husdyr.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 1996

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 29. nov. 1996

Bogen om husdyr i Norden er en fremragende fagbog, fyldt med dejlige billeder og mættet med et fagligt stof, der taler til børn fra 4. til 7. klasse, men den vil uden tvivl også blive brugt både før og efter. Emnet er godt og har næsten en ledig plads på hylden, så det vil imødekomme mange forespørgsler, både til fritidslæsning og emnearbejder. For de mindre børn vil de mange farvefotos være en god guide over husdyr, og senere vil der, som læseevnen rækker, være forskellige muligheder for informationer: Den brede fortællende tekst, faktaafsnit med korte, konkrete oplysninger og en lignende "Vidste du at?" - spalte, samt de uddybende billedtekster. Bogens trespaltede opsætning gør den overskuelig og indbydende sammen med variationen i teksttyper og farvede indramninger. Bogens forord lægger ud med et historisk rids over tamdyrenes forekomst her i Norden, og samme indgangsvinkel ses for hver af de 15 arter, der præsenteres i hver sit kapitel. Der fortælles her levende om de almindeligste racer og f.eks. deres brugsværdi før og nu; der informeres og underholdes på samme tid. Bogen, der er af norsk oprindelse, er bearbejdet, så man læser den som først en dansk, så en nordisk bog om husdyr.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 42 (1997)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 114, nr. 42 (1997)