Bøger / skønlitteratur / digte

Vi jordboere : filosofiske stykker


Beskrivelse


Filosofiske og meditative tankeeksperimenter formet som spørgsmål og aforismer om universet, jorden, livet og alt der imellem. Til læsere, der ønsker poetiske og intelligente spørgsmål til tilværelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2023

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 17. feb. 2023

Filosofiske og meditative tankeeksperimenter formet som spørgsmål og aforismer om universet, jorden, livet og alt der imellem. Til læsere, der ønsker poetiske og intelligente spørgsmål til tilværelsen.

Teksterne er formet som fragmentariske aforismer, små essays, filosofiske tankeeksperimenter og meditative øjebliksbilleder. Holst opstiller nogle grundlæggende spørgsmål til tilværelsen, som altid vil stå åbne for udforskning, og kommer samtidigt ind på spørgsmål, der rækker ind og giver problemer i vores nuværende samfundsliv. Bl.a. berøres emner som klima, krig, fred, egoisme, ansvar og frihed og skæbne, visdom og ansvar. Til sidst sendes en række spørgsmål ind i fremtiden til de kommende jordboere. Jonas Holst, der har skrevet en række bøger om etik, æstetik, filosofi og litteratur, lader de fleste af spørgsmålene stå åbne tilbage, fri til fortolkning og refleksion.

En helt vidunderlig opbremsning i den daglige syndflod af ligegyldig information. Her får man tyngde og valuta for pengene. Holst skriver åbent, eftertænksomt og ikke mindst poetisk om både de store spørgsmål, der kan føles uoverkommelige, og de små, der kan virke så trykkende.

Det poetiske og aforistiske blandes også på en god måde hos en forfatter som Per Aage Brandt i fx FandangoHow high the moon og How high the moonDet poetiske og aforistiske blandes også på en god måde hos en forfatter som Per Aage Brandt i fx Fandango og .