Bøger / skønlitteratur / roman

Vi har så korte arme : tilstandsrapporter


Beskrivelse


En kreativ og anderledes roman om Liv og Ølgjer, der begge er fra den lille by Skoddeheimen, og som rejser væk for at leve en anderledes tilværelse i byen - men ikke alting bliver bedre bare fordi, man flytter sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2018

af

af

Karina Høyer

d. 16. apr. 2018

Liv og Ølgjer er begge fra den lille by Skoddeheimen, og er også begge rejst væk for at leve en anderledes tilværelse i byen - men ikke alting bliver bedre bare fordi, man flytter sig. En kreativ, skæv og snurrig roman for læsere af moderne litteratur, der ikke nødvendigvis lader sig binde af den klassiske romanform og -struktur.

Alle synes, det er så dejligt at bo i Skoddeheimen, men ikke Liv og Ølgjer. De mødes som børn og igen, da de begge er flyttet eller endda flygtet til byen. De er i et forhold, de går fra hinanden igen, og de taler om deres opvækst. Romanen er kreativ og anderledes i såvel form som indhold, og afprøver forskellige typer af fortælletekniker. Olaug Nilssen vandt Brageprisen i 2017, og har markeret sig som en af de vigtigste stemmer i norsk litteratur. Romanen er fra 2002, og er nu oversat til dansk.

En anderledes og eksperimenterende roman om at være grænseløs og socialt hjælpeløs og om at søge svar til livets mange spørgsmål. Både Liv og Ølgjer hungrer efter svar; koste hvad det koste vil. Skrevet i et specielt og kreativt litterært sprog, der stiller krav til sin læser.

Indhold og romanens visuelle udtryk er svær at sammenligne, men det særlige sprog kan sammenlignes med Klougarts Om mørke. Dog er stemningen her noget mere let og humoristisk.