Vejen til Jerusalem

En bredt favnende, traditionel historisk roman a la Reich og/el. Stangerup. Tiden er slutningen af 1000-tallet. I sin evige jagt på syndebukke tilskynder den indflydelsesrige pavestol Europas fyrster til at befri Jerusalem for de vantro. Den jyske herremand Rune Blakkesøn, drevet ud i sort melankoli af kærestesorg, "tager korset". Det samme gør Bartolomæus, fransk digterspire uden held hos pigerne og religiøs vækkelsesprædikant af værste skuffe - og det sarte jødiske barn Rachel, alt for klartskuende om egen og sit folks evige(?) skæbne. Alle sættes de i stævne i et undertiden kaotisk forløb, hvor prælater, fyrster, godtfolk og kæltringer langsomt slider og bogstaveligt talt slagter sig frem mod den hellige by, efterladende mængder af blod, sved og fækalier i deres kølvand. Forf. er før handlingsmæssigt karakteriseret som værende "lang i spyttet". Det gælder også i denne panorerende roman med de mange detaljer om politisk- religiøse intriger. Her går der meget fra hovedpersonerne, omend de ikke skal fraskrives hverken krop eller sjæl. Miljøet får også sit - og så rigeligt i en bog, der lige så langsomt ebber ud. En roman, der med sine pikareske træk orienterer sig i overensstemmelse og kan anvendes på linie med de tidligere Midnatstimens konge og Bastarden.

Læs hele vurderingen