Bøger / skønlitteratur / roman

Vangsborg Gods


Beskrivelse


Stjerneadvokaten Janus la Cour er under pres, ligeså er hans tidligere partner Camilla Nedergaard. På Vangsborg Gods er der også dårlig stemning, da familiens navn bringes i fare af tvivlsomme kostskole-bekendtskaber.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2019

af

af

Merete Trap

d. 29. nov. 2019

Magtkampe, hvidvaskning, afpresning og narko. Scenen er sat til en spændingsroman med drøn på, i denne 4. del af serien om stjerneadvokaten Janus La Cour. For læsere af kulørte spændingsromaner.

Advokat Janus La Cour er under pres. Han presses både internt af yngre kræfter og udefra af diverse større kunder. La Cours tidligere elskerinde og partner, Camilla Nedergaard, er konstitueret som bankdirektør og samtidig er hun gravid og nyforelsket. Dog er kæresten ikke far til hendes kommende barn. På Vangsborg gods er stemningen presset. Den aldrende og skrantende Knuth Vangsborg er i færd med at overdrage godset til sønnen Carl Gustav, men dennes tvivlsomme kostskole-venner bringer familiens gode navn i fare. Peter Have Jensen har senest udgivet Hellerup-ugen, som er 3. del af serien.

Der er virkelig smæk for skillingen og masser af sex, i denne underholdende og kulørte spændingsroman. Handlingen foregår i det danske jetset, hvor de færreste spiller med åbne kort og hvor de fleste har en eller flere hemmeligheder at skjule. Sproget er let og flydende og forfatteren holder sin læser fangen. Synsvinklerne skifter løbende, og romanens hovedpersoner har referencerammer på kryds og tværs, hvilket gør det til en fordel af have læst seriens tidligere bind.

Kan sammenlignes med andre hæsblæsende spændingsromaner af danske forfattere. Her kan fx nævnes Claus Hagstrøms serie om Kristian Wang, senest er i serien udkommet Nordlys.