Bøger / skønlitteratur / roman

Kongernes konge


Beskrivelse


Cairo 1888. Penrod Ballantyne og Amber Benbrooks forlovelse ophæves, og Amber rejser med knust hjerte til Abessinien. Penrod slutter sig til den italienske hær. Italien er på krigsstien og har planer for Abessinien, og pludselig står Penrod og Amber på hver sin side af invasionen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2019

af

af

Iben Jakobsen

d. 18. sep. 2019

Minedrift, mord, kærlighed og intriger. Kom med på eventyr under Afrikas sol, hvor Wilbur Smith tager os tilbage til 1888. For fans af forfatterens tidligere bøger og spændende historiske romaner generelt.

Cairo 1888. Penrod Ballantyne er lykkeligt forlovet med den smukke Amber Benbrook, men en jaloux ex kommer imellem dem og de skilles. Amber rejser til Abessinien med sin tvillingesøster Saffron og dennes mand, Ryder Courtney, på jagt efter sølv. Her involveres de i magtkampene om landet og Menelik II - Kongernes konge. Men Italien vil invadere, og her dukker Penrod op igen. Selvstændig fortsættelse til Solens sejr.

Et kærkomment gensyn med Wilbur Smiths to magtfulde familier, og Smith er i samarbejde med medforfatteren Imogen Robertson i topform. Fængende historisk spændingsroman, hvor siderne næsten vender sig selv.

Wilbur Smith er i en klasse for sig, men læsere af ham vil grangiveligt også synes om Jeffrey Archers populære Clifton-krønike samt Ken Follett og Jan Guillous bestseller-serier.