Bøger / faglitteratur / opskrifter

Væv med Vivi : din visuelle guide til 12 kreative og lærerige projekter på begynderniveau


Beskrivelse


Inspirerende introduktion til vævning på væveramme. Du får et grundigt teknikafsnit og 12 ideer til små, overskuelige væveprojekter, der kan væves af garnrester. For begyndere og let-øvede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2023

af

af

Laura Winding

d. 10. mar. 2023

Inspirerende introduktion til vævning på væveramme. Du får et grundigt teknikafsnit og 12 ideer til små, overskuelige væveprojekter, der kan væves af garnrester. For begyndere og let-øvede.

I "Væv med Vivi" samler tekstilformidler, Vivi Mailund, basisviden og inpiration om vævning på væveramme. I starten af bogen bliver du introduceret til redskaber og garn efterfulgt af teknikafsnit med trin-for-trin-fotovejledning til opsætning af væveramme (firkantet og rund), opstart og afslutning af vævning samt farveskift, bindinger, tekstur mm. Nogle teknikker vises både i en nem og en mere udfordrende variation. Under hvert af bogens 12 projekter beskrives anvendte teknikker med vejledende trin-for-trin-fotos samt forslag til materialer og variationer over motivet, men der er ikke bindingsdiagrammer eller bestemte trådantal. Bagest bl.a. afsnit om craft-psykologi ved Lærke Egefjord. Udover garn får du brug for væveramme, vævekam, fladskytte og vævenål.

Det er skønt med de tydelige instruktioner i både tekst og fotos, bl.a. af hvordan en gammel yndlings-T-shirt bliver strimlet til islæts-materiale og vævet til en clutch. Måske vil flere endda få mod på et væveprojekt ved at følge bogens opfordring til ikke at lade sig afskrække af den traditionelle vævnings mange regler.

Der er ligeledes fine små væveprojekter i både Båndvævning100 firkanter vævet på sømvæv og 100 firkanter vævet på sømvæv På helloloom.com findes masser af inspiration og vejledninger til små væveprojekterDer er ligeledes fine små væveprojekter i både Båndvævning og På helloloom.com findes masser af inspiration og vejledninger til små væveprojekter.