Usynligt blæk

Jean kan ikke glemme Noëlle, som han som ung privatdetektiv blev sat til at opspore. Sagen giver anledning til refleksioner over hukommelse, glemsel og eksistens. En klassisk Modiano til læsere af fransk litteratur.

Midt i 1960'erne bliver fortælleren Jean Eyben i en kort periode ansat i et privat detektivbureau i Paris. Hans første opgave bliver at finde Noëlle Lefebvre, der forsvandt fra den ene dag til den anden. Eftersøgningen fører ham rundt i Paris, til provinsbyen Annecy, hvor Jean stammer fra, og til Rom. Opsporingen foregår drypvis over halvtreds år og helt op til nutiden. Det er Patrick Modianos 29. roman, og han hedder i øvrigt også Jean til fornavn. Han fik Nobelprisen i 2014.

Den korte roman ligner både i skrivestil og layout de øvrige i forfatterskabet. Romanen funger godt som en metaroman med fremdrift, hvor man bliver nysgerrig på den gådefulde kvinde, der i sin lommebog skrev: "Hvis jeg havde vidst...". Der er mange person- og stednavne, der har betydning hvis man kender Paris, men selv om man ikke gør det, er bogen stadig interessant og tankevækkende læsning. Sproget er selvfølgelig i top.

Modiano har sin helt egen stil, men i Når noget slutter møder man lignende refleksion over erindring og fortrængning i en eftersøgningen af en kvinde fra ungdomstiden.

Læs hele vurderingen

Sproget er funklende og ubesværet, og fortællingen efterlader læseren med en stærk stemningsfuld følelse, snarere end med fornemmelsen af et plot. Fortælleren Jean fortæller om en oplevelse fra period...

Læs anmeldelse