Bøger / faglitteratur

Ungdomspsykologi : udvikling og livsvilkår


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2002

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 22. aug. 2002

Ungdomspsykologien er et område under udviklingspsykologien og nævnes for det meste i sammenhæng med børnepsykologien. Med denne bog har den fået sin egen plads, hvad den også bør have som den vigtige overgangsfase, den er og det fokus, medier og samfund i det hele taget har på ungdommen. Bogen er oversat fra svensk og skrevet af en række svenske eksperter, de fleste akademikere med tilknytning til svenske universiteter. Så kunne man tro, det var en bog tynget af akademisk sprogbrug og meget teoretisk stof. Men det er slet ikke tilfældet. Den er veldokumenteret og bygger på teorierne, men den henvender sig til forældre og alle andre, der har kontakt med unge i et sprog og med en tilgang, der er forståelig for alle. Den vil gerne medvirke til at aflive nogle myter bl.a. den, at forholdet mellem unge og forældre nærmest naturlovmæssigt er konfliktfyldt. Bogen bevæger sig ind omkring emner som: sociale relationer, kommunikation, etnicitet, identitet, krop og seksualitet, spiseforstyrrelse, rusmidler, asocial adfærd og udviklingshæmning. Det skal fremhæves, at den betragter unge (13-18-årige) som en meget uhomogen gruppe, og det er sympatisk, at den også inddrager minoriteter som unge med indvandrerbaggrund og unge udviklingshæmmede.


Efterskolen

Årg. 35, nr. 9 (2002)

af

af

Bodil Christensen

Årg. 35, nr. 9 (2002)



Informationer og udgaver