Bøger / faglitteratur

Fra ung til voksen


Beskrivelse


Forfatteren beskriver hvordan mange unge voksne lider af en manglende parathed til voksen- og arbejdslivet, og peger på hvordan forældrene og skolen kan være med til at sikre at den unge udvikler de færdigheder der kræves for at lykkes som voksen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2006

af

af

Anny Skov Madsen

d. 13. juni 2006

Mange unge klarer ikke overgangen fra uddannelse til arbejdslivet særlig godt. Det er et stigende problem, og den manglende parathed til arbejdslivet og den virkelige verden er fokus for en central bog af den amerikanske professor i pædiatri. Forfatteren analyserer ungdomslivet, uddannelsessystemet, forældrerollen og peger på vigtige færdigheder, der skal være til stede for at de unge kan blive voksne og få en realistisk opfattelse af sig selv, deres omverden og fremtid. Færdighederne er analyseret i fire udviklingsprocesser, som består af indrestyring, dvs. få kendskab til sig selv, interpretation/fortolkning, dvs. forstå verden udenfor, instrumentering, dvs. tilegnelse af mentale redskaber og interaktion, dvs. hvordan man agerer med andre. Med relevante casestories, enkle skemaer, stor viden og overbevisende argumentation henvender bogen sig til forældre og lærere, der ønsker at støtte de unge til at navigere i det usikre voksen- og arbejdsliv. Det er en spændende, indsigtsfuld bog, der omhandler et stort stofområde fra psykologi, sociologi og pædagogik. Den rammer centralt ned i den aktuelle debat om de unge i dag og den vestlige ungdomskultur. Forfatteren har også skrevet At kunne præstere, 2005 og Hjernen bag lysten til at lære, 2004.