Bøger / skønlitteratur / digte

Udsyn : digte
Útsýni (flere sprog)


Beskrivelse


Digte hvis omgivelser er den færøske natur som danner baggrund og udgangspunkt for digterens erindringer, drømme og længsler.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2011

af

af

Jens Hjøllund

d. 9. nov. 2011

Til læsere af moderne nordisk poesi, der hos Tóroddur Poulsen vil finde ligheder, men også en stemme der er specifik og uforvekslelig nordatlantisk i sit udtryk.

Som noget næsten naturgivet for en nordatlantisk lyriker som færøske Tóroddur Poulsen, (f. 1957), er hans digte rige på klipper, skibe, fisk og hav i alle afskygninger. Konkret i form af den barske og stærke natur der omgiver jeget og i overført betydning som i et af bogens tekster, hvor digteren som en fisk svømmer rundt i ordenes og skriftens hav for måske at blive fanget, renset "og hængt til tørre i alfabetet". Her kommer humoren, men ikke mindst det visuelle element i digtene til udtryk og minder om at forfatteren foruden at være lyriker også arbejder som billedkunstner. Samlingen rummer både eksempler på det tilbageskuende, drømmende og meditative og det mere robust udadvendte i en række polemiske og tidskritiske digte. Samlingen var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2011, og den færøske originaltekst er i bogen gengivet parallel med den danske oversættelse.

Fem samlinger af Tóroddur Poulsen findes allerede på dansk, og sammen med Rói Patursson, Jóanes Nielsen og Carl Jóhan Jensen er han en vigtig eksponent for moderne færøsk lyrik.

Billedrige og gennem musikalske digte der er solidt funderet i det lokale, men i kraft af deres udsyn og perspektiv er universelle.


Berlingske tidende

d. 6. jan. 2012

af

af

Jørgen Johansen

d. 6. jan. 2012


Weekendavisen

d. 10. feb. 2012

af

af

Lars Bukdahl

d. 10. feb. 2012