Raseriet

Her er en lille svensk roman om mandeliv, fortættet sprog, lyserødt omslag med flot sort Rorschach-agtig illustration og uden bagsidetekst. Så målgruppen er litteraturelskende mænd og kvinder, der vil udfordres. Vi har efterhånden en del modige forlag med denne type litteratur, som fortjener formidling med udstillinger og book-talks a la "Tør du læse ...".

Bogen Raseriet kom på svensk 1991 og blev ved udgivelsen kaldt en mini-klassiker. Jeg-fortællerens fars død sætter gang i en række erindringsglimt, der flakser mellem barndom og voksenliv, drøm og virkelighed. Det er et mande-univers, hvor fortællerens far, søn og kammerater er centrale sammen med bl.a. natur, landskab, fodbold og fiskeri. Sproget er poetisk men samtidig økonomisk og renset for omsvøb i sin granskning af livets og sindets veje og vildveje. Det er ikke nogen nem bog; jeg har måttet læse den to gange men kan lide den bedre og bedre, jo mere jeg læser. Den udfordrer, og som sagt begynder det allerede med omslaget. Staffan Söderblom (f. 1947) er især kendt som lyriker men har et omfattende forfatterskab bag sig med faglitteratur, essays, prosa og kritik. Raseriet er hans første bog på dansk.

Der er en del små, entusiastiske forlag, som insisterer på, at vi skal have adgang til denne type litteratur; Basilisk, Autre, Gladiator m.fl., og her altså Virkelig.

Lille, ikke nem svensk roman fra 1991. Tematiserer mandeliv i poetisk sprog og er svær at rubricere, men det er godt, at vi får adgang til den på dansk.

Læs hele vurderingen