Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tror du på vampyrer?


Beskrivelse


Emil og Oskar er på ferie i Rumænien. De sover i campingvogn tæt på grev Draculas borg. I borgens kælder står en meget gammel kiste. En nat ser Emil og Oskar, at kistens låg åbnes ...

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2009

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 2. juni 2009

Spændende lystlæsning for de 8-10-årige. Bogen har lix 13 og er en del af Dingos gule serie, hvortil forfatteren tidligere har skrevet to andre titler om henholdsvis spøgelser og ufo'er. Begge bøger er baseret på samme personunivers og grundskabelon som denne udgivelse. Det er derfor et velkendt og trygt univers, denne børnegyser foregår i.

Oskar og Emil er på campingferie i Rumænien, hvor de camperer tæt på grev Draculas borg. En nat ender de sammen med Oskars far i borgens kælder, hvor de ser en vampyr, der skal til at sætte tænderne i en sovende kvinde. Oscars far redder kvinden, men afbrydes af ordet "cut", da det viser sig, at de har overværet optagelserne til en gyserfilm. Jesper Deleuran har illustreret bogen med sin velkendte streg, som bogens målgruppe kender fra utallige andre letlæsningsbøger både hyggelige og uhyggelige. Jesper Deleurans tegninger viser historiens uhygge med et stænk af ironi, som nedtoner uhyggen, så alle kan læse med. Også de mere sarte børn.

Kan man lide denne bog, vil man også være glad for bøgerne i serien Et farligt rollespil.

Denne bog er en god og letlæst gyser, som både indeholder gys og spænding uden at være decideret uhyggelig.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 6 (2009)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 62, nr. 6 (2009)