Bøger / faglitteratur

Troens ord : skriften på væggen : en kirke- og kulturhistorisk billedbog om indrammede bibelske skriftsteder, broderet i Danmark i perioden ca. 1870 til 1930


Beskrivelse


Gennemgang af mere end 140 indrammede, broderede bibelske skriftsteder med information om hvert enkelt bibelcitat og broderiets udførelse og historie, samt en beskrivelse af den religiøse kultur, billederne er udspunget af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2011

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 5. aug. 2011

Bogen er en art kulturhistorie, der dækker et snævert felt. Men der er dels et religiøst aspekt, dels et håndarbejdsaspekt og dels et folkekulturhistorisk aspekt, og det gør bogen langt bredere. Det gør den også bredere, at det er et fænomen, der har været ganske udbredt gennem det 20. århundrede ikke mindst i Jylland.

I.L.S., der er sognepræst i Esbjerg, har samlet over 140 indrammede bibelske skriftsteder broderet fra ca. 1870 til 1930. De har fungeret som det kristne hjems motto, og var et signal til omverdenen om hjemmets tro. Alle billederne ligner fra en overfladisk betragtning hinanden, kun skriftstederne er forskellige. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at den håndarbejdsmæssige udførelse er vidt forskellig og afspejler forskellig kunnen. I bogens 1. afsnit gennemgår I.L.S. billederne og den kultur, de er udsprunget af. De var især brugt i indremissionske kredse, hvor "Ordet var Gud". Derfor var ordet lige så vel som en illustration vigtig for hjemmets udsmykning, ligesom i kirken. Enkelte meget udbredte religiøse illustrationer bliver også gennemgået. I bogens 2. afsnit gennemgås hvert enkelt billede: skriftstedet, udførelsen og billedets historie, så vidt det lader sig gøre. Det er en imponerende samling og en imponerende viden om emnet, man præsenteres for.

Jeg har ikke set andre bøger, der forener håndarbejde og bibelcitater på denne måde, eller andre bøger, der har taget emnet op.

Vi præsenteres for essensen af den religiøse folkekultur gennem billederne med en imponerende viden.