Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tordenfuglens arving


Beskrivelse


14-årige Victoria lider af svær knogleskørhed, men et besøg hos hendes indianske fars stamme i Canada får hende til at opdage stærke kræfter hos sig selv. Kræfter som også andre vil have fat i.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juli 2012

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 27. juli 2012

Første del i planlagt serie på tre for børn fra 10 år, hvis de kan lide at læse en spændingsbog, der blander fantasy, videnskab, identitet og indianske myter. Forsiden illustrerer denne blanding meget godt.

Forfatterne er debutanter og fortæller om den 14-årige danske Victoria, som lider af en svær knogleskørhed. Men er det nu knogleskørhed, hun lider af, eller er det en arv fra hendes afdøde indianske far? En overlæge er ualmindeligt interesseret i hendes tilfælde og giver hende en stærk mikstur, og hjemme i Danmark opfører nye romani-naboer sig truende over for hende. Victoria opdager en sammenhæng med farens stamme og med bedsteveninden tager hun til Canada for at opsøge sin fars rødder hos indanerstammen Passamaquoddy. Her opdager hun, at de nok lever moderne, men med de gamle myter lige under huden, og hun opdager stærke kræfter hos sig selv. Kræfter, som også her tiltrækker folk, der ikke vil hende det godt. Bogen slutter med en cliff hanger i form af et mystisk dødsfald. Der er mange tråde at holde rede i, og meget af bogen fortælles i dialoger, og det er især i slutningen, at der kommer rigtigt skub i handlingen. Sprogligt er den rimeligt sikker, og det moderne indianske miljø er interessant at læse om.

Charlotte Blay har i Ghost town (2008/03) og Gys og guld (2002/09) beskæftiget sig med nutidens indianere.

Bogen er originalt tænkt, og miljøet anderledes, men der er mange tråde at holde rede på, og jeg er spændt på, hvordan enderne kommer til at mødes i de næste bind.


Børn & bøger

Årg. 65, nr. 7 (2012)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 65, nr. 7 (2012)