Bogen er bind 2 i trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker. Bøgerne er filmatiserede og betegnes som nyklassikere i hjemlandet Sverige. Selvom serien handler om homoseksualitet og aids, henvender den sig til alle.

Bogen fortsætter, hvor Kærligheden slap. Det er stadig historien om Rasmus og Benjamins forhold. Historien fortælles igen i flashbacks, så bogen følger ikke lineært etteren, men væver sig ind i den baggrundsfortælling, Kærligheden påbegyndte. Fortællingen mikses med pressemateriale og citater fra samtiden i firserne, materiale, der virkeliggør og præcist viser angsten, alvoren og den folkehetz, som den uforståelige epidemi medførte. Vi erfarer i dette bind, hvordan Rasmus får hiv, hvordan Benjamin forsøger at føre et parallelliv som Jehovas Vidne og hvordan resten af venneflokken bliver smittet og dør alene i hver deres hospitalssenge, mens resten af samfundet uforstående enten påberåber sig Gud eller internering for at dæmme op for aids-epidemiens rasen.

Bind 1 i serien er nødvendig og lige så stærk læsning. Herudover Knud Heickendorffs Krakeleringer og Kirsten Holsts lidt gamle Min ven Thomas.

Vigtigt og velskrevet værk om den nu lidt glemte aids-epidemis første uforståelige rasen i 1980'erne. Nyklassiker i svensk litteratur. Bør ikke læses som selvstændigt værk.