Bibliotekernes vurdering
d. 30. apr. 2013
af
af
Kent Skov
d. 30. apr. 2013
En bog med brede anvendelsesmuligheder om et allestedsnærværende tema. Formidles aktivt til dem der ikke lige går efter franske romaner. Vigan har tidligere fået udgivet bogen No og mig, der både retter sig mod et ungt og voksent publikum. Bogen her er mere moden i tilgang og målgruppe.
Prisbelønnet fransk roman af Vigan, der har skrevet et selvbiografisk og dramatisk romanportræt om sin familie. Mormoren, den smukke og psykisk ustabile Liane er hovedfiguren, men afsættet er moren, Lucille og den store søskendefloks opvækst op gennem 1950'erne og ind i 1970'ernes Paris. Familien lever et aktivt liv, hvor Liane kun delvist bistås af manden, den kærlige kvindebedårer Georges. Samtidig kæmper Liane med sin psykiske sygdom og med at holde sammen på sig selv. En traumatisk ulykke, hvor sønnen Antonin dør ved drukning i en brønd er sammen med Lianes selvmord de centrale begivenheder. Vigan skriver bogen efter lang tids overvejelse efter at hendes mor, Lucille, en af søskendeflokken, også begår selvmord - syg af kræft. Hun bearbejder og skriver indskudt i fortællingen sine refleksioner til læseren om morens død og indflydelsen på sit eget og sine søskendes liv. Trangen til at skrive familiens historie overvinder blufærdigheden.
Marie Cardinal kommer en i hu - især romanerne Kærlighed og Fortiden foran mig.
Den prisbelønnede selvbiografiske roman om en fransk families dramatiske liv med kvinderne som omdrejningspunkt er en både usentimental og medinddragende skæbnefortælling.
