Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Til verdens ende


Beskrivelse


Historisk roman om Janus i Alexander den Stores hær i år 331 f.kr. Perserkongens tilfangetagne datter Drypesis oplever de samme begivenheder, og de to unge drages mod hinanden. Erobringstogtet når rundt i Mellemøsten, lige fra Egypten til det nuværende Iran.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2004

af

af

Lars Aagaard

d. 26. apr. 2004

Unge ned til 12 år kan læse ufortøvet videre i anden del af trilogien om den lille grimme, rødhårede hærfører Alexander med de udstående øjne og hans erobringstogter i Asien i det fjerde århundrede før vor tidsregning. Bogen fortsætter, efter et resumé, hvor etteren slap: handlingsmættet, grusomt, spændende. Vi følger Janus og vennen Kaleb, og på siderne med små blomster foroven og forneden fortæller perserkongen Dareius' datter, Drypetis, om de samme begivenheder, lige så hård i filten som drengenes fortælling. Et kort er en nødvendighed, og vi kan dér finde de allerfleste stednavne forrest i bogen. Nogle går igen i nutidige navne, andre kendes ikke længere. I forhold til bind ét er der tilføjet en yderst velkommen, kortfattet liste over 25 historiske og fiktive personer. Vi følger både erobringstogtets udvikling østover, og de unges personlige udvikling og de prøvelser, de alle må igennem. Drypetis er et kup, som giver de fantasy- og romancevante piger en indgang til bogen. Historieundervisere vil givet tage bogen til sig. Omslaget svarer til første dels og yder bogen retfærdighed.