Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Børnemagt : da verden gik under


Beskrivelse


Malthe, Joakim og Jacob er skolebørn og venner. Men de er også dyr, og alle bogens personer er forskellige dyr. En dag lukker deres skole, og de er fuldstændigt overladt til sig selv. Den glade feriestemning afløses af kaos og rodløshed. Men så tager børnene selv initiativ.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2013

af

af

Vera Hollerup

d. 2. aug. 2013

Denne bog henvender sig til både piger og drenge i aldersgruppen 9-12 år. Den er til børn, der kan lide at litteratur er frisk, fræk, fjollet, forunderlig og så alligevel med et bid af alvor og læring. Disse elementer fremgår også fint af bogens fine forside, der er tegnet af forfatteren.

Anders Morgenthaler er i forvejen kendt fra mange kunstneriske sammenhænge. I denne børnebog præsenteres vi for et galleri af personer, der alle er forskellige dyr, som lever og tænker som almindelige mennesker. Den lokale skole lukker i en længere periode, da den fattes penge. Lærerne mister jobbet, og børnene overlades til sig selv. Det, der ligner en lang sommerferie, udvikler sig til et mareridt og kampe mellem børnene, og venskaber bliver ødelagt. Nu bliver børnene kreative og varetager rollen som undervisere. En velskrevet og underholdende bog med mange perspektiver. Her kan fx en girafunge godt have en bjørn som far og en blæksprutte som mor. Denne specielle genetik vil sætte mange sjove diskussioner i gang. Her er desuden et godt plot og gode personkarakteristikker. Morgenthalers tuschtegninger er stemningsfulde og supplerer teksten fint.

I genren humoristisk fantasy findes De fire og han som gør galt værre af nordmanden Hans Fredrik Follestad. Her er hovedpersonerne også forskellige dyr med menneskelige egenskaber. Den henvender sig primært til lidt ældre børn.

En underholdende og politisk ukorrekt børnebog med mange forfriskende og forførende frække indslag.


Weekendavisen

d. 16. aug. 2013

af

af

Henrik Dahl

d. 16. aug. 2013


Kristeligt dagblad

d. 20. aug. 2013

af

af

Sara Nørholm

d. 20. aug. 2013