Film / fiktion / biografiske film

The kid


Beskrivelse


Kevin Lewis' opvækst er alt andet end rosenrød: Faderen drikker tæt, og moderen gennembanker hyppigt og brutalt den stakkels dreng. Kevin mobbes hele sin barndom og er som ung et let offer for småforbrydere. Men han rejser sig, stifter familie og bliver berømt forfatter!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2011

af

af

Ulrich Breuning

d. 9. maj 2011

The kid, 2010 er en filmatisering af Kevin Lewis' selvbiografiske roman Kampen for at overleve, 2004, der handler om en usædvanlig barsk opvækst, og forfatteren har selv arbejdet med på filmens manuskript. Målgruppen er bogens mange læsere og bredere alle med interesse for engelsk socialrealisme i knytnævehøjde. Filmens budskab er dog positivt, og filmen kan sammen med bogen formidles som en moderne udgave af Den grimme ælling.

I 1993 har Kevin Lewis nået et absolut nulpunkt. Tævet til lirekassemand beslutter han sig for at begå selvmord. Og i en blanding af piller og sprut genkalder han sig sit miserable liv: Faderen drikker tæt, og moderen, ja moderen gennembanker hyppigt og brutalt den stakkels dreng. Det er da også blå mærker på kroppen, der får skolen til at reagere med tvangsflytning til følge. Men nissen flytter med, og Kevin mobbes hele sin barndom og er som ung et let offer for småforbrydere. Men han rejser sig, stifter familie og bliver berømt forfatter! Hvilket udpensles i filmens slutning, hvor den ægte Kevin Lewis optræder. Den hårde kamp for kærlighed og accept kender man for eksempel fra Jim Sheridans filmatisering (1989) af den spastisk lammede Christy Browns selvbiografi.

Den uhyggelige barndomsbeskrivelse kan give mindelser om Lee Daniels' Precious, 2009, og den rå realisme genfinder man hos Ken Loach.

Hastig, hidsig handling på bekostning af psykologisk indsigt. Flere karakterer nærmer sig det parodiske. Men alligevel en stærk fortælling.


Kristeligt dagblad

d. 18. nov. 2010

af

af

Palle Schantz Lauridsen

d. 18. nov. 2010


Politiken

d. 18. nov. 2010

af

af

Søren Vinterberg

d. 18. nov. 2010


Berlingske tidende

d. 16. nov. 2010

af

af

Ann Lind Andersen

d. 16. nov. 2010