De kaldte hende Sarah

En filmisk påmindelse om det franske politis hårdhændede behandling af franske jøder i 1942 henvender sig til et historisk bevidst publikum og kan også formidles til videbegærlige unge sammen med andet materiale om jødernes skæbne under 2. verdenskrig. Men De kaldte hende Sarah, 2010 er også og i særdeleshed en melodramatisk skæbnefortælling med appel til et bredt publikum.

Den amerikanske journalist Julia Jarmond skal i 2009 skrive en artikel om det franske politis arrestation af 13.000 jøder i juli 1942. Mænd. kvinder og børn blev afhentet i hjemmene og ført til vinterbanen i Paris, hvorfra mange senere blev deporteret til udryddelseslejre. Under sin research støder Julia på navnet Sarah. Sarah låste sin lillebror ind i et skab for at beskytte ham, da politiet banker på døren. Hvad skete der med denne Sarah? Og med lillebroderen? Arbejdet får personlige konsekvenser, for Julias mands familie overtog den lejlighed, som Sarah boede i. Og allerede i august 1942! Filmen arbejder med et nutidsplan med den opsøgende journalist og et fortidsplan, hvor pige Sarahs grufulde oplevelser skildres. Filmens fortidsplan står stærkest, mens journalistens opsporing er præget af sentimental konstruktion på trods af suverænt spil af Kristin Scott Thomas. Bygger på roman af Tatiana de Rosnay.

De franske jøders skæbne og den umenneskelige sammenstuvning i Vélodrome d'Hiver er også skildret i Beslutningen, 2010.

Velproduceret og anbefalelsesværdig omend uegal film med stærke, undertiden ubærlige scener.

Læs hele vurderingen