Film / fiktion / tv-serier

The Americans. Episodes 1-3


Beskrivelse


Vi er i USA i 1980'erne under den kolde krig. I en rolig forstad til Washington bor familien Jennings - mor og far er spioner for KGB men det ved børnene ikke. Da en ny nabo flytter ind begynder tingene at blive komplicerede. Manden er nemlig FBI-agent og der er stadig en masse ting vores to spioner skal udrette for Moder Rusland.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2015

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 14. sep. 2015

Hemmelige russiske agenter i Washington i starten af 1980'erne. Fremragende tv-serie med kant, som primært vil henvende sig til et 30+ publikum med hang til koldkrigs spænding og menneskeligt drama.

Vi er i starten af 1980'erne. I en stille forstad til Washington bor den harmoniske Jennings-familie med far, mor og to børn. Der er bare den lille hage, at mor og far er russiske spioner, som har været udstationeret i USA siden midten af 1960'erne. Det ved børnene dog ikke. Da et andet "muldvarpe"-par dræbes går konsekvenserne for alvor op for vores hovedpersoner. 13 afsnit.

Noget af det bedste blandt den store mængde af fremragende tv-serier. Der er som i første sæson kælet for detaljerne i forhold til tidsbilledet både gennem musikken, tøjet og detaljer som aflytningsudstyr, film og computerspil. Der veksles fint mellem spænding - med aflytninger, forklædning og andre klassiske spionelementer - drama og humor, og samtidig er det lykkedes for seriens skabere at skabe sympati for dens hovedpersoner, som både myrder, lyver og elsker (med andre end partneren). Alt sammen i Moder Ruslands navn. I forhold til første sæson er der skruet mere op for dramaet (og volden), for konsekvenserne ved at leve et dobbeltliv og i det hele taget er denne anden sæson bedre end den første.

Klassiske koldkrigsfilm som Den fjerde protokol3 døgn for CondorDame konge es spion, 3 døgn for Condor og Dame konge es spionKlassiske koldkrigsfilm som Den fjerde protokol, og Dame konge es spionKlassiske koldkrigsfilm som Den fjerde protokol, 3 døgn for Condor og .