Film / fiktion / tv-serier

The following. Disc 1


Beskrivelse


Den tidligere FBI-agent Ryan Hardy er ikke overbevist om at morderen og kultlederen, Joe Carroll, virkelig er død. Da nye morderiske angreb, med tydelige referencer til Carroll, bryder ud i New York, er det et spørgsmål om Carroll lever eller om hans tilhængere har samlet sig i en ny kult.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2014

af

af

Astrid Tang

d. 7. nov. 2014

Film og tv-serier med og om seriemordere er populære og her er 2. sæson af en af de mere blodige af slagsen. Her er mere end 10 timers underholdning for dem, der ikke har alt for sarte nerver.

2. sæson består af 15 episoder fordelt på 4 discs. Et år er gået siden morderen og kultlederen, Joe Carroll, døde i en eksplosion. De fleste af Carrolls tilhængere er fanget eller døde, men enkelte er stadig løs. På årsdagen for Carrolls død, går tre mænd til angreb på passagerer i undergrundsbanen. En enkelt passager, Lily Grey, overlever og kan fortælle at angriberne sagde, at Carroll lever. Angriberne er iført Joe Carroll-masker, men FBI er ikke overbevist om at Carroll lever. I stedet koncentrerer de sig om at finde de sidste af hans tilhængere. Den pensionerede FBI-agent, Ryan Hardy, takker nej til at hjælpe FBI men tror ikke, at Carroll er død og har iværksat sin egen hemmelige undersøgelse uden om FBI. Snart dukker flere angreb op rundt om i byen og både Hardy og FBI kæmper for at forhindre mordene og finde bagmændene.

Det er nødvendigt at have set 1. sæson for at følge med. 2. sæson er lige så velspillet som 1. sæson, men overraskelserne fra 1. sæson går delvist igen og ender med at blive gentagelser frem for overraskelser. Serien er dog stadig jævnt spændende.

"Dexter", "Ripper Street", "Hannibal" - der er mange serier om og med seriemordere og dem, der jager dem.