Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Team Triple. Bind 1


Beskrivelse


Krimi. Hvem har stjålet Siljes hund, Bonzo? Hun og to venner - Triple teamet - beslutter sig for at opklare mysteriet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2010

af

af

Bodil Pedersen

d. 10. aug. 2010

Letlæst krimi til børn på mellemtrinnet, fra 10 år.

Siljes hund Bonzo bliver stjålet foran supermarkedet. Hun og de to venner, lægesønnen Frederik og nydanskeren Amir, hvis familie spiller en særlig rolle, danner Triple-detektivteamet og forsøger at opklare den kriminelle handling. Det viser sig at dreje sig om organiseret tyveri af hunde, der skal anvendes til hundekampe med tilhørende ulovlige væddemål. Børnene overnatter i telt i skoven tæt på den gård, hvor hundene skal kæmpe. Her møder de også den pensionerede politimand Rasmus og hans demente kone. Han hjælper dem. Bogen vil meget. På den ene side er den en forudsigelig, underholdende trivi-krimi, men på den anden side præsenterer den også holdninger og kommentarer gennem den alvidende fortæller til demens, alternativ behandling, hackere, etniske danskere osv. Det tager pusten ud af krimi-historien. Det er synd, for slutningen er meget dramatisk og spændende. Lidt bleg forside. For 10-12-årige til fritidslæsning. Der mangler noget korrekturlæsning. Det forstyrrer læsningen flere steder. Der er planlagt to bøger yderligere i serien.

Tidligere fællesudgivelse af samme forfatterpar er en hesteserie Firkløveret fra 2009. I samme letlæste krimigenre findes megen lignende børnelitteratur, dog ikke om hundekampe.

Forudsigelig trivi-krimi med holdninger og kommentarer gennem den alvidende fortæller. Med meget dramatisk og spændende slutning.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 7 (2010)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 63, nr. 7 (2010)