Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det seje sjak


Beskrivelse


Krimi. De 11-13-årige børn, Katrine, Alexander, Lukas, Vikram og Alberte er sammen med Katrines hund, Chester, Det seje sjak. En tyv er på spil i kvarteret, så sjakket har en sag.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2000

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 2. nov. 2000

Når jeg støder på navnet Benn Q. Holm, så går tankerne til Sommer (99/45) og Hafnia Punk (98/46) - 2 gode læseoplevelser for voksne. Og så nu af samme forfatter en børnekrimi, som er første bind i en ny krimiserie. Rammerne er lagt og i orden. 5 stk. 11-13-årige i børnenes Kvarter i København. Rige forældre, fraskilte forældre, flygtningeforældre - jo, vi når hele vejen rundt, og det er godt nok. Børnenes sammenhold starter for alvor i kampen mod læreren Klamme Karen, som kommer med racistiske bemærkninger over for Vikram. Den sag klarer de fint. Klamme Karen sygemeldes, og Det Seje Sjak opstår. Men hvad nu med nye opgaver? Da der er indbrudsforsøg i Alexanders villa, tager de 5 fat igen. Med bl.a. spring i tid og rum føres vi mod løsningen, som er ret overraskende og skruet godt sammen. Bogen er spændende og velskrevet, og børnenes omverden er ikke bare tomme kulisser. De 11-12-årige drenge, som en overgang har sagt farvel til bogen, vil igen søge til hylden på skolebiblioteket, og de får ikke bare spænding, men også historien om en, som trænger til lidt kærlig pleje. Hvem hun er, får du ikke at vide her. Måske møder vi hende i et nyt bind i serien. Selvlæsning fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2000

af

af

Birgit Hald

d. 2. nov. 2000

Dette er noget så sjældent som begyndelsen på en ny, dansk og helt sandsynlig krimiserie for børn fra ca.10 år. Historien er spændende, og teksten er skrevet i et udmærket, nutidigt sprog i forholdsvis korte sætninger. Sjakket består af de fem 11-13-årige børn, Katrine, Alexander, Lukas, Vikram og Alberte samt Katrines gamle golden retriever, Chester. Børnene bor i Kvarteret i København, og deres miljø og forskellige, repræsentative familieforhold er genkendeligt og realistisk beskrevet. Synsvinklen skifter mellem børnene, der er troværdigt karakteriseret, men det er Katrine læseren følger mest og lærer bedst at kende. En romance mellem hende og Vikram anes under opsejling. Hele sjakket præsenteres praktisk nok med alder og interesser inden historien starter under Katrines morgenluftning af Chester en klam efterårsmorgen. En indbrudstyv huserer i Kvarteret, og sjakket øjner chancen for en sag. Tyven viser sig at være en ung pige der er flygtet fra et ungdomshjem. Efter at have fået tæv af en mand hun midlertidigt boede hos, forsøger hun nu at klare sig på gaden. Forsidens tegning af sjakket er lidt ucharmerende, men de ser afgjort seje ud. Det er forfatterens første bog for børn, og idéen er fostret i samarbejde med Bo Green Jensen.


Berlingske tidende

d. 7. nov. 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 7. nov. 2000


Berlingske tidende

d. 27. jan. 2001

af

af

Jonas Langvad Nilsson

d. 27. jan. 2001