Årets fjerde bog om madpakker efter Madkassen! : sund og lækker mad ud af huset til hele familien, Madpakken : 20 skoleeksempler på opskrifter til madpakken og Drømmemadpakken. Det er en flot og indbydende bog til fornyelse af de traditionelle halv- og helkedelige flade madpakker samt ideer til picnics. Der er opskrifter på bl.a. postejer, mousser, tærter, pizzaer, smørepålæg, wraps med fyld, chutney, supper, frugtretter, grønsagspålæg, brød, boller, muffins, scones, kager og søde sager. En madpakke skal være en oplevelse maden skal i sig selv være god og veltilberedt, og den skal være appetitligt emballeret; bokse til salat, flasker til dressing og termoflasker til suppe. Hvis man først kommer ind i vanen med at lave de anderledes og alt andet lige meget mere spændende madpakker, tager det nok heller ikke helt så lang tid, som man umiddelbart kunne tro, når man bladrer i bogen og mærker mundvandet stige. Bogen er layoutet meget lig kultkogebogen Suveræne salater og brillante buffeter (1997), men mere retro med voksduge og Tupperware. Forfatteren har tidligere udgivet Vinterkogebogen (1996) og Vildt (1999).
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.