Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Sulliman Ahmed Beduins eventyr


Beskrivelse


Ude i ørkenen bor den gamle Sulliman Ahmed Beduin og hans kamel. En dag kører en jeep med turister fast i sandet, men Sulliman hjælper dem fri og bliver venner med Jesper og Mia og deres far og mor, Holger og Lise. De inviterer Sulliman på en genvisit, men da han en dag står med sin kamel foran deres hus i København, er det alligevel ikke så let.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2001

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 6. feb. 2001

En lille, morsom, nutidig fortælling om nogle danske turister, der ved et tilfælde kommer på besøg hos Sulliman Ahmed Beduin i ørknen. Her møder de udtalt hjælpsomhed og gæstfrihed. Efter et års tid savner Sulliman imidlertid sine danske venner og får lyst til at besøge dem i Danmark. Og så begynder problemerne. På underfundig vis beskrives nu både i enkel tekst og letkarikerede illustrationer udført i akvarel, hvordan Sulliman kommer til København med sin kamel Leila. Hvordan de adstadigt begiver sig igennem byens gader, og ikke mindst hvilket voldsomt postyr der bliver, da de ankommer til deres danske venners hus. Alt ender dog i den store festlige forening, men ikke uden at danskernes stressede liv, vores fordomsfuldhed og intolerance sættes i relief. En sød billedbog der prikker lidt til danskernes forståelse af venskab og gæstfrihed. Til oplæsning og samtale om forskellige kulturer fra 4-7 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2001

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 6. feb. 2001

Fortællingen har måske en underfundig kommentar i ærmet til danskeres besvær med at sluge kameler som globalisering og multietniske samfund. Men baggrundstapetet for det hele er det mere universelle tema venskab - det der får vores hjerter til at lyse som stjerner, som den gamle Sulliman Ahmed Beduin siger. Han bor i ørkenen med sin kamel, og de to redder en dag en dansk familie der er kørt fast i sandet. Det bliver begyndelsen til et venskab der især vokser ved hans og de to danske børns egenskaber: de har god tid og åbne, gavmilde sind der ikke lader sig distrahere af materielle bekymringer. Det er værre med de voksne, Holger og Lise. De har ingen problemer med at tage imod ørkenboernes gæstfrihed og inviterer da også Sulliman til en genvisit i Danmark. Men da han står med sin kamel foran deres dør i Kbh. har de pludselig ikke plads til en gæst - og slet ikke tid for de skal ud og købe ind til gæster. Men mens de tager på indkøbsræs, tager Sulliman og familiens børn imod gæsterne og får sat gang i en herlig fest under lysende stjerner, så selv Holger og konen glemmer alle forbehold! Et vellykket eventyr, meningsfyldt på flere planer, genremæssigt en pendant til forf.s Lykkens æbletræ. Ill. virker mere kompakte end vanligt med mange flotte, markante rød/grønne kontraster. Fra 4 år.


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 2 (2001)

af

af

Vibeke Lykke

Årg. 54, nr. 2 (2001)


Berlingske tidende

d. 24. mar. 2001

af

af

Eva Glistrup

d. 24. mar. 2001