Bøger / faglitteratur

Succes uden afsavn : Hvordan du lykkes med at skabe forretning og samtidig leve et liv med overskud


Beskrivelse


Hvordan man skaber nye forretningsmodeller uden at sætte familie- og fritidsliv over styr. Forfatterenes hovedtese er, at succes ikke er en følge af hårdt arbejde men mere om at arbejde af lyst med de ideer, man tror på.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2013

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 9. okt. 2013

Det er den unge iværksætter med et internationalt sigte, der vil interessere sig for denne bog, som giver gode råd om, hvordan man griber sit liv an, hvis man vil nå store mål uden at sætte sit livs lykke over styr.

Forfatterne, der begge har forbindelse til iværksætterfirmaet "Rainmaker" har her fundet sammen i forsøget på, at beskrive deres egne og andre succesfulde iværksætteres ideer om, hvordan man skaber nye forretningsmodeller uden at sætte familie- og fritidsliv over styr. Deres hovedtese er, at succes ikke er en følge af hårdt arbejde men mere om at arbejde af lyst med de ideer, man tror på. "Det nye dobbelt optimum" kalder de det, som kunne være endt som en managementbøgernes "herlighedsteologi", hvis det ikke havde været fordi mange af deres råd er så ligetil, konkrete og indlysende. I 7 overgrupper giver de 66 forskellige råd, der strækker sig fra de helt banale til de ganske skarpe. Der er ingen tvivl om, at deres bog kan angribes for overfladiskhed, men deres vedholdne fastholdelse af, at risikoen er at arbejde for meget og at blive for forbitret, er relevant for mange engagerede karrieremennesker.

Forfatterne nævner selv 4 timers arbejdsuge som inspiration, og deres bog må da også forventes at blive mødt med samme efterspørgsel.

Målrettet og energisk giver forfatterne råd om, hvordan iværksættere, og andre med ambitioner om at skabe noget, kan gribe sagen an og undgå de faldgruber, der har givet så mange iværksættere problemer med familie- og fritidslivet.


Jyllands-posten

d. 27. okt. 2013

af

af

Ulla Bechsgaard

d. 27. okt. 2013