Bøger / faglitteratur

Struer Station : fra rangerhest til udlicitering


Beskrivelse


Om stationsområdet i Struer gennem næsten 150 år med udviklingen af jernbanen og de mange funktioner, der har været.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2012

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 23. nov. 2012

For jernbaneentusiaster, lokalområdet og historisk interesserede.

Bogen fortæller om jernbanens snart 150-årige historie i Struer med hovedvægten på det tyvende århundrede, hvor DSB var en meget stor arbejdsplads i byen, og jernbanen befordrede både rejsende, gods og post. Bogen fortæller stort og småt historisk både om jernbanens udvikling i hele området, det rullende materiel og de mange forskellige funktioner, der har været i Struer fra fx tjenesteboliger, postfunktionen og posttogene, jernbanerestaurationen, rengøringen og rejsegodset til besættelsen 1940-45, remisen, vedligeholdelsen og ledvogterne. Hertil kommer omlægningen af jernbanesektoren i Danmark, som har fundet sted siden 1990'erne, hvor banenettet blev adskilt fra trafikken med togene og de omlægninger, der blev resultat heraf. Bogen er faktamættet, men forfatteren blander dygtigt sine kort og formår alligevel overalt at levendegøre stoffet med fx episoder og anekdoter i en bred almen fremstilling. De mange fotos er indbydende og jernbanehistorisk velvalgte i sin anskueliggørelse af bygninger, funktioner og materiel.

Af forfatteren, som har stor jernbanehistorisk ekspertise, tidligere bl.a. Den forsvundne landstation, Signalhuse og Sporene på heden. Om emnet også: På sporet af Struer : fotografier af et jernbaneknudepunkt 1865-1994.

En fint illustreret og grundig jernbanehistorisk bog om Struer Station, livet, folkene og funktionerne på denne samt arbejdspladsens ud- og afvikling gennem 150 år.


Jernbanen

2013, nr. 3

af

af

Jørgen Holm

2013, nr. 3