Bøger / faglitteratur

Store drømme : de mest mindeværdige danske præstationer ved OL : Poul-Erik Høyer, de jernhårde ladies, lille henrivende Inge, Eskild Ebbesen m.fl.


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


10 fortællinger om en række sportsudøvere, som har givet alt for at sikre Danmark succes ved de olympiske lege.

Indhold

Alt intet og alt i Atlanta : håndboldholdets langstrakte OL-triumf - 1996 ; Fire gange bolden i mål : John Hansens italienske salgstale - 1948 ; Kong Midas af havet : Paul Elvstrøms firdobbelte OL-guld - 1960 ; Drømmen, trøjen, guldet : Poul Erik Høyer spillede som han aldrig havde gjort før - 1996 ; Eskild Ebbesens olympiske optimering : guldfirerens tredje guldmedalje i 2008 ; Lis Hartels vilje : da en polioramt dansk kvinde blev et OL-symbol - 1952 ; Danske amatører gik - næsten - hele vejen : da Guld Harald, Henry From og et tyggegummi blev mytiske - 1960 ; Inge var bare en pige, der kunne lide at svømme : da 12-årige Inge Sørensen vandt bronze i 200 meter bryst - 1936 ; Niels Fredborgs olympiske forløsning : fire års kamp for 1 minut, 6 sekunder og 44 hundrededele - 1972 ; Rutsjeturen : da Lasse Norman Hansen kørte hurtigst, smed guldet væk og indhentede det igen - 2012


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. aug. 2016

Nostalgisk OL-kavalkade med de udvalgte 10 bedste danske sportspræstationer ved de olympiske lege gennem tiderne. En lækkerbisken for alle sportsinteresserede. Kan fx også bruges til en skoleopgave.

"En fortælling om at drømme stort" er overskriften på de 2 journalisters forord i deres bog om danske OL-præstationer. De 10 danske sportspræsentationer er ikke kronologisk opbygget. Vi begynder med "de danske jernladies" - håndboldkvindernes triumf i Atlanta 1996. Det er dengang Anja Andersen brænder et afgørende straffekast, men hvor landsholdet alligevel i kampens overtid vinder guldmedaljer. Vi er også med, da den polioramte dressurrytter Lis Hartel mod alle odds i Helsinki 1952 vinder en sølvmedalje. Hun huskes stadig som "et olympisk symbol". Som en brødtekst fortælles "For første gang nogensinde kunne kvinder konkurrere mod mænd i konkurrencen." Endnu en fortælling om dansk sejr ved OL er da badmintonspilleren Poul-Erik Høyer i 1996 "spillede, som han aldrig havde gjort før" og vinder guld ved OL 1996. Det er samme turnering, hvor Høyer i sejrsrus i semifinalen river sin poloshirt itu. Udvalget af sportspræstationer rækker fra 1936 til og med 2012.

Velskrevet i en atmosfæreskabende dokumentarisk stil, så de uforglemmelige øjeblikke dygtigt er fanget.

En anden bog om dansk succes ved OL er fx fra 2008 De største OL-triumfer.