Bøger / skønlitteratur / roman

Stjernevenner


Beskrivelse


Science fiction. Simon får to "stjernevenner" og tager på en spirituel rejse tilbage i tiden. Vennerne, som kommer fra det ydre rum, lærer Simon at komme i kontakt med de rigtige energier i sig selv og naturen, og samtidig fortæller de nye venner ham hele menneskehedens historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 27. sep. 2012

Den primære målgruppe til den meget ambitiøse roman Stjernevenner er læsere af subgenren spirituel science fiction, hvor science fiction kobles sammen med spiritualisme.

Stjernevenner er en ujævn debutroman, hvor vi følger Simon fra knægt til ung mand. Simon får i en tidlig alder to "stjernevenner", Fagi og Sigu, som kommer fra det ydre rum. Simon får igennem film, som hans nye venner viser for ham, indblik i, hvordan jorden først blev skabt, og sidenhen hvordan menneskeracen opstod. Så tager Simon på en rejse rundt i verden, og vender tilbage med sin kone Maria. Maria kommer også til at indgå i stjernevennernes "undervisningen", en undervisning som kulminerer med en rejse til planeten Kari Manua. Stjernevenner er udgivet på forlaget Livskilden, der præsenterer sig selv som "Danmarks spirituelle forlag." Romanen er spækket med lommefilosofi, spirituelle betragtninger, en skabelsesberetning samt gammelkloge vendinger. Det er et enormt projekt, som desværre ikke forløses tilfredsstillende på de bare 266 sider. Forfatteren vil for meget, hvilket forordet og teksten bag på bogen også tydeligt beskriver. Det kan dog ikke røre ved, at romanen er basalt underholdende og flere af science fiction elementerne er tankevækkende.

I Carl Sagans Kontakt og Roger Zelaznys Lord of light berøres nogle af de samme elementer.

Romanen vil for meget og målgruppen er begrænset til læsere af spirituel science fiction. Men samtidig er den basalt underholdende.