Bøger / skønlitteratur / roman

Verdenen - set sådan lidt fra oven


Beskrivelse


Nyfortolkning af skabelsesberetningen hvor man, som læser, følger Adam op igennem verdenshistorien på vejen frem mod en ny verdensorden og humanisme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2012

af

af

Henrik H Pedersen

d. 28. aug. 2012

Bogen er svær at formidle, da den signalerer både faglitteratur og roman i titel og på forside. Kan formidles til lånere som læser essays om filosofiske emner, fx af Frederik Dessau eller til læsere af skabelsesberetninger.

Dan Fiirni, som er et synonym, debuterer med denne roman. Forfatteren, som har oplevet lidt af hvert, som mønsterbryder og senere jurist, bruger bl.a. bogens bagside til at fortælle om sin karriere og familie, hvilket er usædvanligt i roman-sammenhæng. Selve romanen er, ifølge bogens forside, ment som debatbog forklædt som roman og er en nyfortolkning af skabelsesberetningen. Vi møder Adam, næsten som vi kender ham, bortset fra han tidligt møder Kullerik, som Adam bl.a. skriver rapporter til og er hans gud. Vi følger herefter Adam op igennem verdenshistorien, Athen, Romerriget og Hitler og frem mod ønsket om en ny humanisme, lidt naivt fremstillet. I øvrigt en roman med gengivelse af symboler og fotos indimellem. Som antydet tidligere kan forsiden godt minde om en fagbog, bl.a. fra undervisningssammenhæng.

I romansammenhæng kan jeg ikke finde noget at sammenligne med. Bogen kan med god vilje sammenlignes med bøger i essaygenren.

At bruge skabelsesberetningen og Adam som pilot op igennem verdenshistorien er en sjov ide, men det lykkedes desværre ikke som roman. Bogen er både faglitteratur, forfatterens egne klummer og meget beskrivende historiefortælling.