Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stjålne stemmer


Beskrivelse


15-årige Miri bor i den højteknologiske by Noveskina, hvor alle har særlige evner undtagen hende. Ved et uheld afslører Miri sin åndelige leders hemmelighed, og hun må flygte fra hans hævn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 20. apr. 2010

Blanding af fantasy og science fiction for piger fra 12 år.

Miri på 15 år bor i den højtudviklede by Noveskina, hvor man tilstræber et liv uden konflikter efter en altødelæggende krig. Miri er den eneste i sin klasse, der ikke har fundet sin særlige evne, hvilket betyder en fremtid med lavstatus. Da overgangsritualet - Maskeringen - nærmer sig, opdager Miri noget mystisk ved den åndelige leder, Maskøren, og hun må flygte til oprørernes hemmelige dal. Ganske underholdende roman, der blander klassisk pige-fantasy med science fiction. Miris karakter er ret veludbygget, mens det øvrige persongalleri er mere udflydende. Blandingen af højteknologi og spiritualitet virker til tider en smule rodet og indforstået. Det fremgår fx ikke altid helt tydeligt, hvad Noveskinas forskellige teknologiske hjælpemidler går ud på, som fx en læringskube. Og det kan være lidt forvirrende at holde rede på, hvilken slags lyde, der er farlige, og hvad der helt præcist sker, når stemmerne bliver stjålet (indbyggerne kan stadig tale). Sproget er hurtigt og handlingsmættet med slåfejl hist og her.

Der findes mange stærke titler i samme stil indenfor klassisk pige-fantasy og science fiction, som fx Josefine Ottesens Historien om Mira, Gemma Malleys Forfatningen og Emma Claytons Brølet.

Underholdende blanding af klassisk pige-fantasy og science fiction, der dog ikke hæver sig over gennemsnittet.