»Nu er det nærmest sådan, at jeg maler for at have råd til at skrive.« Således skriver Herman Stilling i denne nye bog. Og man forstår hans begejstring over pludselig at have opdaget denneevne til at udtrykke sig skriftligt. Stillinger lægger sig i såvel form som indhold tæt op ad hans tre tidligere bøger. Der er dels erindringer om moderen og barndomshjemmet, dels tilbageblik på deførste år i huset i Allerød. Der er beretninger om venskabet og samarbejdet med Erik Nørgaard (tegne- og tv-serien »Anna«), eventyr om nisser og trolde, en smuk historie om en lille drengs førsteerkendelse af døden, som tager sit udgangspunkt i et gammelt fotografi, som Herman Stilling købte på et loppetorv. Uden at det er gået ud over den meget charmerende, umiddelbare fortællerglæde, erder sket en enorm sproglig udvikling, siden Herman Stilling udsendte sin første bog. Det virker, som om han nu til fulde har vænnet sig til også denne udtryksform, som han her behersker lige såsuverænt, lige såvidunderligt fabulerende, som han udtrykker sig i billeder.