Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Viljam Longjohn driver rundt med vennerne og kæresten Lone, da fundet af en lille figur, der viser sig at være et ægte Fabergé-æg, gør dem til jaget vildt for gangstere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2002

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 13. mar. 2002

Viljam Longjohn er i begyndelsen af 30'erne og klarer sig sådan set meget godt. Udover dagpengene er der lidt spillepenge fra bandet, tjansen som "sort" bartender - og så selvfølgelig det sædvanlige småplat. Lidt uengageret daffer han rundt i Århus med vennerne og den lidt lunkne kæreste, Tove, men da han ved et tilfælde kommer i besiddelse af en kostbar Fabergé figur ændrer tingene sig til det værre. Forfatterparret Søren Hein Rasmussen og Karsten Møllers debutthriller holder sig helt nede på jorden, og balancerer fint mellem krimi, socialrealisme og humor uden dog at klare sig fremragende på nogen af felterne. Personerne er godt tegnet og plottet både usædvanligt og med flere overraskelser. Selve skelettet er således i orden, men det kniber med at holde spændingen, og især sproget er for uens. Ind imellem glimter nogle skarpt trukne pointer, men for det meste er det slapt refererende. Både layout og forside er langt under standard, så der skal arbejdes hårdt både med udtryk og indhold, hvis kommende titler skal nå mange eller sige meget.