Stadsmusikanterne fra Bremen

De fleste kender vist handlingen i dette eventyr fra brødrene Grimms Kinder- und Hausmärchen, 1857. Fortællingen om de fire udslidte dyr der søger og finder lykken er i de forløbne mere end 150 år gengivet i en række eventyrsamlinger og billedbøger, også på dansk. Mest kendt og elsket her i landet er nok Svend Otto S' dejlige lllustrationer til dette og andre af Grimms eventyr. Men H.C. Andersenillustratoren Lisbeth Zwergers tolkning af eventyret fortjener sin plads ved siden af de øvrige udgaver. Hendes fine akvareller tilføjer eventyret en ny dimension, en vemod der afspejler de fire venners situation, nu hvor deres liv nærmer sig afslutningen. Der er en helt speciel ro over højresidernes helsidesillustrationer, og hun går tæt på hovedpersonerne i venstresidernes vignetter. I mødet med røverne slår hun sig til gengæld løs i en burlesk humor, der næsten koreografisk illustrerer kampen mod røverne. Mette Jørgensen har oversat teksten til denne udgave til et stilfærdigt dansk, der passer fint til illustrationernes grundstemning. Det er en meget smuk udgivelse der kan læses og nydes af alle i eventyralderen, hvilket vil sige enhver fra 4 år og opefter.

Læs hele vurderingen

Brødrene Grimms velkendte eventyr om æslet, hunden, katten og hanen, der vil være stadsmusikanter i Bremen, fordi deres herrer er blevet trætte af dem i deres alderdom, udkommer hermed i en spændende nyillustreret fortolkning af Charles Fuge. Teksten er af Anine Rud, der også leverede den oversatte tekst til Sven Otto S' billedbogsversion. Af øvrige illustrerede udgaver findes Martin Ursells fra 1987 og Elsa Tavidos Bremer-musikanterne, som udkom sidste år i en rimet tekstversion. Den foreliggende billedbog adskiller sig markant fra både Sven Otto S og Tavido ved at tillægge røverne et moderne udseende og visualisere den indtrængende røvers forløjede forestilling om dyrene som heks, mand, uhyre og dommer. I en farvestrålende, sikker og veludført stil formår illustratoren at dramatisere den Grimm'ske uhygge og voldsomhed, som er så karakteristisk - fjernt fra enhver landlig idyl. Samtidig er de fire dyr skildret med et vist overbærende humoristisk anstrøg midt i deres alderdom, hvilket får eventyret til at glide lettere ned. Alligevel er det ikke sengekantslæsning for de 4-7-årige eventyrinteresserede.

Læs hele vurderingen

Det velkendte eventyr findes i billedbogsudgaver illustreret af henholdsvis Martin Ursell (1985) og vor hjemlige Svend Otto S (1974). Og nu kommer så et britisk bud på historien. Charles Fuge, som herhjemme kendes for billedbogen Loppes bedste ven (1994), excellerer i groteske figurer, idet både de fire dyr og de tre røvere er groft karikeret i den stil, som kendes som 'spitting images', og som trådte sine barnesko i MAD Magazine og siden hen fandt et medie i satiriske tv-serier med stærkt karikerede dukker. Det er ganske morsomt, men mindre eventyragtigt. Man kan så efter temperament og lyst tale om en fornyelse af eller et brud på genren. Teksten er dog stadig Grimms mere eller mindre originale, glimrende tilpasset nutidens sprog. Da der således ikke er tale om hverken parafrase eller travesti, styrkes opfattelsen af et stilbrud. Sådanne overvejelser er børn heldigvis fri for, så de vil opfatte bogen som en herlig og skæg balladehistorie, og dermed er Fuges forehavende lykkedes: at puste nyt liv i det gamle eventyr. Men bogen kan selvsagt kun betragtes som et supplement til de mere traditionelle udgaver.

Læs hele vurderingen

Eventyret om de gamle forkastede dyr, der beslutter sig til at prøve at finde lykken sammen, og som finder hvad de har brug for i røverhuset, er her iklædt nyt skrud af Svend Otto S., hvis herlige tegninger er helt loyale mod den gamle nonsensfortælling. Oversættelsen har ramt eventyrets tone på en prik, og de små tilhørere, der ikke forstår alle de store ord, lytter til klangen af dem og forstår eventyret. Til oplæsning i børnehave- og 1. klasser og til selvlæsning på et ret tidligt læsetrin.

Læs hele vurderingen

Dejlig billedbog med meget humørfyldte og effektrige illustrationer, udført som akvarel i dæmpede farver. Teksten er gendigtet af Anine Rud og må vist nok betegnes som et højdepunkt i de mange sikre og mundrette eventyrfortolkninger, der foreligger fra hendes hånd. Anbefales i rigeligt eksemplartal.

Læs hele vurderingen

Den klassiske fabel om de fire forskellige dyr, der sammen drager mod Bremen for at ernære sig som bymusikanter, er en fortælling om hvordan fællesskabet kan give den enkelte styrke, og om hvordan man sammen kan overvinde forhindringerne. De fire dyr er opgivet, der hvor de kommer fra - kun døden venter på dem, fordi de allerede har udført den funktion, som menneskene tildelte dem. Nu er de gamle, nedslidte og helt til overs. Problematikken er spændende at diskutere med børn - og selv om denne modernisering af Grimms gamle fabel slet ikke pådutter en bestemt tolkning, så er både det moderne sprog og de kraftfulde stregtegninger med til at skabe en atmosfære at aktualitet og realisme. De fire dyr kan godt minde om en flok pensionister, som er blevet tilovers og nu må tage tilværelsen i egne hænder og skabe et nyt og meningsfuldt liv sammen. Nu behøver man slet ikke at søge dybere lag i løjerne. Eventyret kan sagtens nydes slet og ret som en god, skæg og overraskende historie - netop det karakteristiske ved det gode eventyr. Historien her er velskrevet og overordentlig dygtigt tegnet. Velegnet til genrelæsning i skolen på de 5-6 første klassetrin. Schulmeyers første billedbogsudgivelse på dansk.

Læs hele vurderingen

Brødrene Grimms eventyr Stadsmusikanterne fra Bremen findes i flere billedbogsudgaver og i samlinger af Grimms eventyr. Mest elsket her i landet er nok den udgave, der er illustreret af Svend Otto S. Handlingen i historien om de fire gamle, udslidte dyr, der søger og finder lykken er kendt. Her kommer en frisk, nutidig udgave af det gamle eventyr, der er en del af en fælles kulturarv, og som også vil kunne fængsle børn i dag. Det er først og fremmest Heribert Schulmeyers billeder, der er nyskabende. Hans helsides illustrationer og små vignetter i kølige blåtoner er fyldt med lune og detaljer, der kommenterer og udvider teksten. Han er en benyttet illustrator i hjemlandet Tyskland, men dette er hans danske debut. Peter Gotthardts genfortælling er holdt i et forståeligt og letlæst nudansk og har samme humor som bogens illustrationer. Noget af den helt specielle eventyrtone og uhygge er dog gået tabt, til gengæld kan fortællingen introduceres for børn allerede fra treårsalderen, og den kan selvlæses af børn fra 9 år, der stadig vil finde den både sjov og spændende. Bogen indgår i en ny serie billedbøger baseret på Grimms eventyr.

Læs hele vurderingen

Grimms populære og velkendte eventyr foreligger her i en samtryksudgave, oversat til dansk af Carl Ewald. Billedbogen er opbygget således, at hver dobbeltside består af en stor billedflade ogen mindre tekstflade, hvor der er nøje overensstemmelse mellem tekst og billede. Martin Ursells illustrationer er meget farverige (nogle steder næsten for farvestrålende), klare, skarpe ogtenderende det glansbilledagtige. Billederne er rige på detaljer, præcise såvel som morsomme. De anslår eventyrets skiftende stemninger på en god måde, de er dramatiske og til tider næstenvoldsomme i de handlingsprægede situationer. Vore fire helte er skildret meget sympatiske, mens de grådige røvere er uhyggeligt beskrevet. En visuel påvirkning, der ikke overlader meget tilfantasien, men som virker pågående og direkte. Teksten er sat på hvid baggrund og fremstår klart og tydeligt. Den kan selvlæses fra 3. kl. Eventyret er velegnet til oplæsning og til samtale ombillederne i bh.-2. kl. Om man foretrækkerdenne udgave - fremfor udgaven fra 1974 med Svend Otto S's illustrationer - er en smagssag. Eventyret har sin naturlige plads i skolebiblioteketsudlånssamling.

Læs hele vurderingen

Det kendte eventyr kommer her i en ny billedbogsudgave, på dansk v. Carl Ewald m. illustrationer af den mig ukendte Martin Ursell. I forvejen har vi én billedbogsudgave, nemlig Anine Rudstekst og Svend Otto S.'s tegninger. En sammenligning vil være nærliggende. Det første indtryk er, at den »gamle« udgave er mere dansk. Teksten er ligefrem, ukunstlet uden dog at være for moderne.Det samme kan siges om illustrationerne. Vi er i et dansk landskab, tegningerne er fyldt med dansk lune og lader sig umiddelbart læse af danske børn. I den foreliggende udgave er teksten meregammeldags, men lader sig fint læse op for 4-10 årige børn. Den store forskel er illustrationerne. Disse er meget flotte, store, farvestrålende og detaljerede. Det vrimler med dyr, blomster,frugter i en frodig forvirring. Især billederne af maden ligner nærmest spiseorgier. Som det ofte er v. samtryks-produktioner er stedet mere ubestemmelig, men Mellemeuropa for 100-200 år siden ervel et rimeligt gæt. Tegningerne erret uhyggelige og mangler Sv. Ottos humor. Når dette er sagt, vil jeg mene, at begge udgaver fint kan stå side om side i børnebiblioteket, og eventyret har såmegen kraft i sig, at det sagtens kan bære flere fortolkninger.

Læs hele vurderingen