Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Spøgelsestimen


Beskrivelse


I 10 gyselige historier møder vi mumier, genfærd og en ondskab, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2003

af

af

Tove Delica

d. 26. nov. 2003

Den produktive R.L. Stine (44 titler i Gåsehud-serien og 15 titler i serien Rædselsrummet) har her samlet 10 historier, der angiveligt er "for uhyggelige til at blive fortalt". Og der spares bestemt heller ikke på effekterne. Det vrimler med lig, mumier, onde personer og overnaturlige fænomener i bedste Gåsehud-stil. Alle historierne indledes med et kort oplæg, hvor forfatteren fortæller, hvad der har inspireret ham til netop denne historie. Hver novelle er illustreret med en tegning af forskellige tegnere, den ene skrækkeligere end den anden, men helt i pagt med teksten. Der er kun lagt vægt på handling og effekter, mens person- og miljøbeskrivelse er næsten fraværende. Historierne fungerer dog som effektiv gyselig underholdning, hurtigt læst og hurtigt glemt, men med stor appel til børn fra 10 år. Flot og passende forside skal nok lokke målgruppen indenfor.



Informationer og udgaver