Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Monsteret på fodboldbanen


Beskrivelse


Tiger Team bestående af Patrick og Birgitte på 12 år og Lukas på 11 bliver hvirvlet ind i en mystisk affære med et monster og en grøn fodbold, der dukker op på fodboldbanen. Du kan selv blive medlem af Tiger Team og være med til at løse mysteriet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2001

af

af

Elin Søborg

d. 16. mar. 2001

Forfatteren til serien omTiger-team er en kendt medieperson indenfor tv i Østrig, og de første 4 bind på dansk udkommer samtidig, men kan læses helt uafhængigt af hinanden. Tiger-team består af detektiverne Patrick og Birgitte på 12 år og Lukas på 11, og kan bekvemt udvides med læseren, der kan skrive eget navn og egne kendetegn ind i bogen og være med til at læse gåderne med de i en konvolut indlagte hjælpemidler, der også indbefatter en "decoder" til at læse de skjulte svar på de spørgsmål, hvert kapitel slutter med. Mysterierne er alle ting, der først virker overnaturlige, men som så viser sig at være dække for almindelige berigelsesforbrydelser. Gåderne løses lidt efter lidt med opmærksomhed, især på de mange, gode, sort-hvide tegninger, der følger teksten tæt. Finder læseren ikke svaret, kommer det alligevel i næste kapitel, hvor det fører historien videre. Den eneste beskrivelse, vi får af personerne, er på et skema forrest i hver bog, detektiverne har tilsyneladende intet liv udover bogens handling, der til gengæld er hurtig, skrevet i et sprog og en typografi, der kan læses af børn fra ca. 9 år. Mange 9-12-årige vil elske disse spændingsbøger, hvis manglende litterære kvaliteter samt bilag af løsdele kan være et problem i bibliotekssammenhæng.



Informationer og udgaver