Spise sove dø

Minimalistisk, men bevægende og livskraftigt, socialrealistisk billede af en ung pige og et Sydsverige i krise. Fra 15 år.

Resa er omkring 20 år, oprindelig fra Montenegro, men har siden hun var ét år boet i en lille sydsvensk provinsby sammen med sin skrantende far, som hun har en tæt samhørighed med. Hun er glad og tilfreds med sit arbejde på den lokale salatfabrik, et arbejde hun er dygtig til og respekteret for. Men hendes enkle, lykkelige liv trues, da hun fyres fra fabrikken. De tvungne selvtillidskurser på jobcentret kan hun ikke bruge, og selv om hun har alle odds imod sig og bl.a. mangler et kørekort, tager hun optimistisk sagen i egen hånd.

Debutanten Gabriela vandt adskillige priser for dette lille mesterværk. Det er en præcis, socialrealistisk film, der kan minde om de belgiske brødre Dardennes film, men med sin hovedperson med det ukuelige mod, bringer den også Ken Loach' arbejderklasseskildringer i tankerne.

Skønt den er filmet i et gråt og trøstesløst efterår, er filmen en opbyggelig historie om en ung, der forsøger at kæmpe mod social arv og økonomisk krise. Skildringen af det nære forhold mellem far og datter er rørende og varmt. Instruktøren udleverer ikke nogen som skurke. Fabriksbestyrerne er kede af at være nød til at fyre en god arbejdskraft, og skildringen af kurserne på jobcentret, der nemt kunne ende som en parodi, viser også mennesker i en tvungen situation. Amatørskuespilleren Nermina Lukac er fantastisk som den kantede, usminkede Resa med det store livsmod.

Læs hele vurderingen