Film / fiktion / danske filmklassikere

Flaadens blaa matroser : paa togt med den danske flaade


Beskrivelse


Livet i marinen går som en leg for de nyindkaldte flådesoldater, og da de lægger til land i en lille dansk provinsby er pigerne ved at dåne. Men i kulissen spøger gammelt nag om brudte ægteskabsløfter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2018

af

af

Ole Bisbjerg

d. 25. maj 2018

Livet i marinen går som en leg for de nyindkaldte flådesoldater og da de lægger til land i en lille dansk provinsby, så er pigerne ved at dåne. Men i kulissen spøger gammelt nag om brudte ægteskabsløfter. S/H-film fra 1937.

Direktørens søn Eyvind Holm (Sigfred Johansen) er en tilsyneladende forkælet og overfladisk ung mand. Mens forældrene er bortrejst, så benytter han chancen for at forføre søfyrbøder Hjalmars (Ib Schönberg) søster med løfter om evig kærlighed og ægteskab. Men da faderen kommer hjem, løber Eyvind fra alle løfter. Som soldaterkammerater i marinen mødes Eyvind og Hjalmar igen og Hjalmar konfronterer Eyvind med slagsmål til følge. Problemet løses dog ikke før end Eyvind en gang for alle beviser, at han er et rigtigt mandfolk. Med bl.a Carl Fischer, Ib Schönberg, Chr. Arhoff og Lis Smed. Instrueret af Jon Iversen. Musik af Emil Reesen.

Flådens blå matroser er svær at holde af. Historien er tynd og usammenhængende og selv de kendte og elskede skuespillere er på hårdt arbejde med at få det skrøbelige plot til at virke. Det er Jon Iversens (1888-1964) første lystspil som instruktør, og senere i karrieren instruerede han succeser som De røde heste og Mosekongen. Selv musikken af Emil Reesen fænger ikke overbevisendeDe røde heste (O'Fredericks)MosekongenFlådens blå matroser er svær at holde af. Historien er tynd og usammenhængende og selv de kendte og elskede skuespillere er på hårdt arbejde med at få det skrøbelige plot til at virke. Det er Jon Iversens (1888-1964) første lystspil som instruktør, og senere i karrieren instruerede han succeser som De røde heste og . Selv musikken af Emil Reesen fænger ikke overbevisende.

I samme genre har vi et andet 1930'er lystspil, nemlig Barken Margrethe, som på stort alle parametre holder højere kvalitet.