Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spillets regler


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


16-årige Colm har det svært. Hans forældre er ved at blive separeret, og han har problemer med pigerne - den smukke uforudsigelige Carmella og naboens datter Marlene som han har kendt altid.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 1999

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 20. sep. 1999

Hovedpersonen Colm er 15/16 år, og hans verden står af og til på hovedet. Forældrene er blevet separeret, far og søn har det bedst sammen i tavshedens grumme rum eller i skideballernes paradis – valgt af faderen, og det med at være forelsket er ret krævende og opslidende. Accepteret/kasseret – altid at være ham, der kun når halvvejs. I løbet af sommerferien ude ved søen giver den jævnaldrende pige Carmella ham både håb og drømme samt det gule og det røde kort. Det er hos den lidt yngre – og meget søde – Marlene, han finder lidt forståelse. Det er på mange måder en smuk bog om en "ung mands" udvikling og selvforståelse og om de besværligheder, der er i mange hjem. Han overvinder sig selv til sidst, og der er på flere planer håb om en positiv fremtid for familien. Mange læsere af Gyldendals grå serie vil nok synes, at der "snakkes" for meget i denne bog, og at der sker for lidt. Den kræver gode læsere, der forstår, at der ikke findes en komplet brugsanvisning til dagens og vejens ofte mystiske hændelser. Selvlæsning fra 14/15 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 1999

af

af

Irene Aagaard

d. 20. sep. 1999

Ungdomsroman oversat fra engelsk. Forf. Er ikke tidligere udkommet på dansk. Historien om en ung 16-17-årig fyr, der har problemer med piger, forældre og med at gebærde sig i livet i det hele taget, er fortalt mange gange før, men det gør den absolut ikke ringere. Hvis der fulgte en brugsanvisning og et komplet sæt spilleregler med til livet ville det være så meget lettere, synes Colm. Hans forældre er ved at blive separeret, og han har et temmelig anstrengt forhold til sin far. Desuden har han svært ved at finde ud af, hvad han skal stille op med pigerne – den smukke, men totalt uforudsigelige Carmella og naboens datter Marlene, som han har kendt altid. I løbet af sommeren lykkes det Colm at rode sig ind i den ene umulige situation efter den anden, men han finder også ud af, at der ingen regler er – man må gøre sig sine egne erfaringer. Colm er en følsom og tænksom ung fyr, der beretter selvironisk og troværdigt om sit liv. Letløbende underholdning for de 12-16 årige, der vil kunne identificere sig med Colm og hans pubertetsproblemer.