Forfatteren har skrevet en erindringsbog om sin tid som rekrut i Fremmedlegionen: Til det yderste, 1998. Desuden har han skrevet novellesamlingen: Hen over jorden, 2000. Den nye bog er hans første roman. Krigens virkelighed forsøgt skildret psykologisk og filosofisk, især om hvad der sker i soldatens psykiske indre. Jeg kom til at tænke på Intet nyt fra vestfronten da jeg læste bogen. Levi har overlevet krigen, men mistet sine forældre i en af Nazisternes udryddelseslejre. Han erfarer at mange tyske soldater melder sig til Fremmedlegionen for at undgå strafforfølgelse. Selv melder han sig af en anden grund. Hvorfor går først op for læseren langt henne i romanen. Han oplever krigens gru i Vietnam fra 1950 til 1952. Ind i krigsberetningerne er der flettet en parallel fortælling fra krigen på Østfronten fortalt af en tidligere SS-soldat. Yderligere er der indsat erindringsbilleder fra hovedpersonens barndom. Tidsbilledet og miljøet står skarpt, men det er ikke det væsentlige. Gennem reflekterende tankerækker prøver Levi at forstå hvad det hele går ud på. Romanen henvender sig ikke til traditionelle læsere af krigsromaner, men snarere til læsere af psykologiske bøger.